Demstrup Autotransport og TRASOLU indgår ny aftale om CO2-rapportering

Med TRASOLU bliver Demstrup Autotransport i stand til at dokumentere den præcise CO2-udledning til deres kunder. Samtidig lettes hverdagen med automatisk tidsregistrering og meget mere i én samlet løsning. 

Foto: Gitte Hansen fra Demstrup Autotransport (Tv.) og Keld Florczak (Th.) 

Der var god stemning og solide håndtryk, da indehaverne af Demstrup Autotransport, Preben, Gitte og Henrik Hansen og TRASOLU’s grundlægger, Keld Florczak, forleden mødtes for at indgå den endelige aftale om digitalisering af virksomhedens operationelle processer, understøtning af CO2 rapportering på udførte aktiviteter, automatisk tidsrapportering, ressourcestyring og meget mere. 

Begge parter ser frem til et godt samarbejde, hvor Demstrup Autotransport bliver i stand til at kunne dokumentere den faktiske CO2 udledning på hver enkelte tur overfor deres kunder. Samtidig effektiviseres og automatisere nuværende og kommende arbejdsgange med TRASOLU TASK og TRACKER, til gavn for både virksomhedens chauffører og kontoret.

Ingen tilsvarende løsning i markedet

Demstrup Autotransport – Preben Hansen ApS er et solidt, familieejet firma, med rødder helt tilbage til 1933. Til dagligt håndterer, transporterer og indblæser de alt fra asfalt, sand og cement til silika og foderprodukter, og har en flåde på over 130 køretøjer med både trækkende enheder, kranbiler, silo-biler, specialbiler og blokvognstransporter. 

Det i sig selv kan gøre det til en stor og kompleks opgave at håndtere både CO2 rapportering, løn, udgifter og administration, især med de nye strenge dokumentationskrav, øgede Diesel afgifter, og flere og flere kunder der efterspørger tal for de faktiske udledninger. Netop dette er en af årsagerne til, at blikket faldt på TRASOLUs platform, hvor Demstrup Autotransport fremadrettet får automatisk tidsregistrering, understøtning af opgave og ressourcestyring, rapportering af reel CO2 udledning m.m. i én og samme løsning. 

Foto fra: Demstrup Autotransport

“Vi har arbejdet en del med, hvordan vi bedst håndterer et korrekt Co2 regnskab. TRASOLU var absolut det bedste vi blev præsenteret for. Keld var helt skarp i sin fremlægning, og han havde svar på alle de spørgsmål vi kom med. Vi føler os meget trygge i valget af TRASOLU.” fortæller Gitte Hansen, der er medindehaver og kvalitetsansvarlig hos Demstrup Autotransport. 

TRASOLU opfylder kravene til sporbarhed af fodertransport

Som transportør af bl.a. foder har Demstrup Autotransport et særligt fokus på at sikre sporbarhed af det foder, de kører med, minimum ét led tilbage og ét led frem, samt dokumentere at GMP+ rengøringskravene følges. 

Dette bliver nu muligt at sikre med TRASOLU’s sporbarhedssystem, der udvides til at spore og vise de seneste rengøringsprocedurer afstemt med IDTF databasen (International Database Transport (for) Feed). Således kan de danske fodervirksomheder, der transporterer andre virksomheders foder, sikre den rette sporbarhedsdokumentation og kvalitet for de håndterede foderstoffer.

Vil du videre mere om TRASOLU’s arbejde, og hvordan vi kan hjælpe dig videre, så tag et kig her på www.trasolu.dk eller skriv direkte til info@trasolu.dk  

Nøgleord

Del opslaget her:

BOOK EN DEMO

Vil du lære mere om vores løsninger og få en gratis demonstration af TRASOLUs værktøj?

Udfyld formularen nedenfor, og vores team kontakter dig inden for 24 timer på hverdage!